Jeg afslutter STX som 20-årig og flytter hjemmefra. Jeg flytter i en 2-værelses kvistlejlighed i en 100 år gammel bygning i hjertet af Skive. Og jeg har selvfølgelig min kat med.
Planen er at tage Medieskolernes Film- og TV produktions-grundforløb, imens jeg venter på at kunne søge ind på VIAs Multiplatform Storytelling and Production i Aarhus.
Jeg får dog afslag på ansøgningen til Medieskolerne, og bliver i stedet tilbudt en plads på deres fotograflinje.
Og jeg tænker "Hvorfor ik'?"
But little did I know, hvor omvæltende en betydning det skulle få for mit liv...
This will close in 0 seconds
Året er 2018 og udover at lære kamera-teknikken, så opdager jeg, at andre ser en værdi i mine billeder! Og det får mig til at tænke: "Hey jeg kan gøre det her professionelt!"
I løbet af foråret kommer jeg til optagelsesprøve på drømmestudiet i Aarhus, men jeg kommer ikke igennem flaskehalsen. I slutningen af samme år begynder jeg til gengæld i virksomhedspraktik hos erhvervsmagasinet Bizz Up som Content Creator.
This will close in 0 seconds
I 2019 fotograferer jeg og laver video til magasinet Bizz Up og til diverse events. Jeg er derudover også med som "fluen-på-væggen"-fotograf til flere netværksmøder arrangeret af KildeConnect.
Økonomien bliver i løbet af foråret MAX presset, og heldigvis får jeg job i køkkenet i den lokale golfklub.
I sommervarmen er jeg til min første festival, Langelandsfestivalen, som frivillig fotograf.
Og i løbet af året søger jeg elevplads med drømmen om at fortsætte Fotograf-uddannelsen.
This will close in 0 seconds
Der er bid! Året 2020 begynder med en elevsamtale hos Moesgaard Museum! Jeg bliver kaldt tilbage til endnu en samtale! og så! får jeg et afslag. Øv...
Og så er det lidt som om, at resten af året overtages af større magter..?
Jeg priser mig bare lykkelig for at have mine to jobs i henholdsvis Lidl og Flying Tiger.. og selvom jeg render ind i perioder, hvor vagtplanerne krydser over hinanden og giver mig arbejdsdage fra 6-18, så er det stadig rart at komme ud og se andre mennesker.
This will close in 0 seconds
Det bliver efterhånden en ensom og trist tid i den lille lejlighed i Skive, for selvom jeg ikke bliver syg, så tager pandemien pusten fra mig...
Året er 2021, og NU skal der altså ske noget!
Jeg søger ind på Medievidenskab på Aarhus Universitet og bliver optaget! WUW!
Så jeg pakker sammen og flytter hjem til min kære mormor i Mårslet, hvor jeg bor på hemsen, til jeg finder en bolig i samme by, tæt på den smukke natur.
På uni lærer jeg om Danmarks mediehistorie, dataindsamling, metoder og analyse af medier, og jeg melder mig som frivillig korrekturlæser på studiemagasinet Samson.
This will close in 0 seconds
Jeg fortsætter på Medievidenskabs 2. semester og melder mig som frivillig designer og journalist/fotograf på studiemagasinet Samson.
Det er 2022 og under eksamensskrivningen i maj lytter jeg endelig til min mavefornemmelse og erkender, at universitetet ikke er den rette vej frem for mig.
Og med frygtens tårer "for aldrig at færdiggøre et studie" piblende ned af mine kinder, melder jeg mig ud og søger straks ind på Multimediedesign i Viby J. - Og jeg bliver optaget!
Jeg begynder på studiet og mærker igen den brændende ild i mig, og det er som om, at brikkerne nu falder på plads. - Jeg er hjemme. 😀
Jeg flytter ind hos min kæreste i naturskønne Silkeborg, og selvom det betyder, at jeg hver dag skal stå op kl. 5:50 for med toget at kunne møde i skole kl. 8:30, så er det altså dét hele værd!
This will close in 0 seconds
I 2023 melder jeg mig som frivillig fotograf på "Livskrafts CAMP for søskende til unge med kræft", og jeg mærker igen, hvor meningsfuldt det er at skabe betydningsfuld værdi for andre.
I forbindelse med Festugen i Aarhus skal affaldsindsamlingsgruppen "En For Holdet" bruge en plakat under titlen "Fra Risten Til Havet". Og efter den gode oplevelse som frivillig fotograf, siger jeg også ja til at give det et skud med at designe en plakat, der belyser problematikken i at smide cigaretskod i risten.
This will close in 0 seconds
Jeg lægger 2024 ud med 6 måneders studiepraktik og den afsluttende hovedopgave hos NGO MUNDU - Center for global dannelse. I min tid hos MUNDU udvikler jeg bl.a. en ny visuel identitet til organisationen og jeg opbygger et splinternyt website til dem.
Jeg afslutter min uddannelse med "kryds og slange" og nu er jeg klar på at flyve ud på mit næste eventyr!
Vil du være med?
This will close in 0 seconds